Hvad laver man til service på elbiler

Service

Der er ikke meget at vedligeholde på en elbil, i forhold til en fossilbil.

Serviceintervallerne varierer fra 15.000/1 år til 100.000/2 år, og så Tesla, som ikke har faste intervaller. 

Det er dog en god ide at overholde service, da bilen bliver smurt og gennemgået for fejl.

I forhold til garanti er det altid en god ide, at overholde service, og skulle der komme noget efter garantien er udløbet, kan man måske få det lavet pr. kulance hos forhandleren  .

Bremserne er en ting som man skal være meget opmærksom på. Se afsnittet om bremser.

Bremsevæsken skiftes for hver 60.000 km. Alene af den årsag at der kan være fugt i, og bliver bremserne varme, risikerer man at de ikke virker optimalt.

Ellers er det mest pollenfiltre de skifter ved service, og fylder sprinklervæske på.

Serviceomkostningerne på en elbil er meget lave, i forhold til fossilbiler.

Vores Leaf har rundet 159.000 km, og garantien ryger ved 160.000 km på batteriet. Den smøring af døre og andre bevægelige dele, samt eftersyn af bremser, klarer jeg selv. 

Serviceintervallerne er for hver 30.000 km og det har kostet os 14.500 kr., i service at køre 159.000 km, svarende til 9 øre pr. km.

Der er utroligt mange nye elbilmodeller på markedet, og mange fabrikanter er nye i denne verden.

Det vil give nogle begynderfejl, og det er bare at holde værkstederne op på det.

Det mest effektive er, at optage en video af hvad der er galt. Så har man beviset når man kontakter værkstedet.

Kører man til værkstedet og vil vise fejlen, er det 99% sikkert at bilen ikke fejler den dag.

Vi er af både Nissan og VW blevet opfordret til at optage video af de ting der har været galt, og det har gjort at alt er lavet på garantien uden brok.

Vores ID4 var til første service da den blev 2 år i marts 2023. Den havde kørt 62000 km på det tidspunkt. Hvad der er lavet kan du se her.

Meget af sådan et eftersyn er det samme som på en fossilbil.

Lys, bremser visuelt, viskerblade, bremsesystem, manchetter, ophæng, dæk, og så det elbilrelaterede. Gennemgang af højspændingskabler, kølesystem batteri, kølervæske batteri frosttemperatur.

Dog er jeg skuffet over at der ikke kommer en SoH værdi på rapporten, da det ikke er alle der kan udlæse den selv med en OBD læser.

Pris 3300 kr., for et service hvert andet år må siges at være godkendt. Prisen er uden rens af bremser. Dette gør jeg selv.