Når du nu har fået din nye bil, skal den selvfølgelig lades op.
Start hjemme i ro og mag, og lad den op til 70-80%. Din hjemmelader skulle der gerne være styr på, da den er simpel at betjene.
Nogle skal man bare sætte stikket i bilen, og så lader den, andre skal lige aktiveres med en RFID brik.
Det kan være noget mere besværligt at lade ude.
Det er derfor en god ide at køre lidt rundt, og prøve de forskellige ladere, en dag hvor du har god tid, og masser af strøm på bilen.
Det er ikke sjovt at stå ved en lader man aldrig har set før, og skal til at finde ud af hvordan den virker, med 1-2% tilbage.
Det er prøvet, og kan give en del ladestress.
Hvis du følger instruktionerne på skærmen, på laderen, burde det være lige til.
Som tommelfingerregel, så start med at scanne din brik eller kreditkort, sæt stikket i, og vent til du kan høre den gå i gang. det kan tage op til et minut. De flest ladere er dog langt hurtigere. Der kommer en hylende lyd fra den pumpe som nedkøler kabel, og stander.
For at stoppe skal du igen scanne din brik eller kreditkort, for at få adgang til skærmen, da den låser efter kort tid, så andre ikke kan stoppe din opladning.
Vælg Afbryd på skærmen og tag stikket ud.
Sværere er det ikke.
Hvis du vil lade på en Tesla lader, skal du hente Teslas app, Rød med hvidt logo, og oprette dig. Er du ikke Tesla ejer, vælger du Anden bil en Tesla, da appen så ved hvilke stationer du kan lade på. Det er ikke alle Tesla stationer som er åbne for andre biler. Appen viser kun dem du har adgang til.
Du kan ikke snyde ved at vælge Tesla som bil, da den opdager det når du prøver at lade på en station kun til Teslaer.
Opret dig hjemmefra, så appen er klar. Det er bare kontaktoplysninger og kreditkort som skal registreres.
Når du så holder ved laderen, står der nederest på laderen et nummer, f.eks. 2A. det vælger du i appen og sætter stikket i. Når du er færdig med at lade stopper du opladningen i appen, og tager stikket ud.
Tag ud og prøv så mange ladere som muligt. Det giver ro den dag du skal på langtur.
Har du prøvet mange, og møder en ny model, vil du have en rimelig god ide om hvad du skal gøre, for at få den i gang.
God tur