Opsætning af lader hjemme

Hvis du skal have sat en lader op hjemme, er der lidt ting at være opmærksom på.

Vigtigst af alt. Har du strøm nok ind i huset. Nogle huse har kun 25A ind, og en 3 faset lader tager de 16A.

Så er der ikke meget tilbage hvis opvasker komfur og elkedel kører samtidig. 

Endnu en grund til at lade om natten. Så trækker du ikke mere end 16-18A selv om bil og hus er i gang.

Laderen skal sættes så den passer bedst ind i din indkørsel. Men husk at det kan jo være at du senere køber en bil med ladeporten placeret et andet sted, end der hvor din nuværende bil har.

Når du nu er i gang med at grave/trække kabel, så lad være med at være nærig. 

Få trukket et 5 leder kabel i 6 kvadrat. Kvadrat er tykkelsen på kobberet i lederne. Så skal det ikke laves om senere, hvis der nu skulle komme en bil mere.

Det er så træls at lave om. Har prøvet det. Det var ikke kabeltykkelsen, men min OCD der gjorde at jeg ville have en anden kabelføring.