Opladning ID4

På denne side er emner relateret til opladning.

Apps til styring af opladning.

På denne side finder du emner relateret til opladning.

Bilen vil ikke oplade som planlagt efter opdatering til 3.2

Bilen lader kun med 3,7 kW.

Ladeklap vil ikke åbne eller lukke.

Tidsstyret opladning af bilen.

Apps til at styre opladning

Man kan bruge mange forskellige apps til at styre opladningen af bilen.

Har kun selv brugt Clever, men kan se at mange bruger Gridio, eller lignende apps.

Det kan man sagtens, men problemet opstår når man ikke vil bruge den mere.

Det er ikke nok at slette appen på telefonen, for så vil den sidste indstilling der var i appen stadig være aktiv.

Vil du droppe brugen af en app, så SKAL bilen slettes/fjernes i appen, før appen slettes på telefonen.

Ellers så har du sikkert hentet en ny app, som du hellere vil bruge, og så har du balladen, for så er der to apps, som kæmper om at styre ladningen, og så får du slet ikke ladet noget som helst. Bilen vil lade i meget kort tid, og så afbryde hver eneste gang.

Bilen lader kun med 3,7 kW

Dæksel vender forkert
Dæksel vender rigtigt
Krog til dæksel

Flere har oplevet at deres bil kun kan lade med 3,7 kW.

Langt de fleste gange har fejlen været selvforskyldt.

Dækslet som dækker de to nederste huller i CCS stikket, er dækket af et plast dæksel.

Vender man det forkert kan Type2 stikket ikke komme helt i bund.

Det får derfor ikke fuld forbindelse, og lader derfor kun på en fase.

Årsagen er at der er en bue i dækslet, hvis det vender rigtigt, kommer stikket i bund.

Vender det forkert, vil de 2 mm plast gøre, at stikket ikke kan komme i bund, og derfor lades der med nedsat kraft.

Der er en lille krog på selve tankdækslet, lige under armen som styrer låget.

Sæt dækslet der, så hænger det ikke og ridser bilen, hvis det blæser, mens du lader. 

Bilen vil ikke oplade som planlagt efter opdatering til 3.2

Sikringsboks motorrum

Mange har oplevet at bilen ikke lader, hvis forskudt opladning er valgt efter den er opdateret til 3.2.

Oplevede det selv. Vi bruger Clever, med Intelligent Opladning (IO), og det har altid virket.

Efter opdateringen, startede den som sædvanligt med at lade et minuts tid, og stoppede, og ladekurven fremkom i appen.

Bilen bliver desværre ikke “vækket” når opladeren starter opladningen, og bilen lades derfor ikke.

Kun hvis du vælger at starte opladning med det samme, lades bilen som planlagt.

Løsningen er finde sikringsboksen i motorrummet. Den sidder i førersiden. På billedet kan du se hvilken sikring er der skal pilles ud i 5 minutter.

Brug den hvide plastictang til at fjerne sikringen med. Ikke nogen med en spidstang af metal. Du kan kortslutte noget ved et uheld.

Efter 5 minutter sættes sikringen i igen. Du hører et klik, når sikringen har kontakt.

Du har nu resettet bilens onbordlader, og den vil nu lade som du beder den om, på forskudte tidspunkter.

Har fået at vide af en VW mekaniker, at det er noget som er på deres checkliste ved opdateringer, men det er desværre ikke alle der følger det skema.

Ladeklap vil ikke åbne, eller lukke

Ladeklap låsepal
Ladeklap låsehus
Tryksted på ladeklap

Da det blev vinter kom der rigtig mange opslag om frosne ladeklapper.

Låsepalen kan fryse fast. Den ses på billede 1, og virker ved at den drejer og låser, når den kommer i bund.

For at åbne ladeklappen, trykkes den i bund, og kan så køre ud.

Er den fugtig, kan den fryse fast. Var ude for at den gik fint, men der var is i bunden af den, så den ikke kunne trykkes helt ned.

Tør den op, med en hårtørrer. Den varmer, men ikke så meget at plast eller lak tager skade.

Smør den med en siliconespray, og masser den godt. Dvs. ind og ud masser af gange, så siliconen bliver fordelt.

Er der meget sne, kan det sætte sig i låsehullet på ladeklappen, og blive til is. 

Er der is i hullet, som ses på billede 2, kan palen ikke få fat, og derved holde klappen lukket.

Havde problemer med is langs kanten, så klappen ikke kunne lukkes. Lidt 30-40 grade varmt vand løste problemet.

Pas på det ikke kommer i ladestikket.

På billede 3, kan du se hvor du skal trykke for at trykke lige oven på palen.

Har været ud for, at hvis jeg trykker på kanten af ladeklappen, så kommer låsepalen ikke langt nok ind, og åbner derfor ikke.

Det skyldes at plasten er blød, og derfor giver efter.

Man skriver om at ladeklappen ikke vil åbne, selv i fint vejr.

De fleste gange er det fordi , du lige skal trykke på lås op på fjernbetjeningen to gange.

Du kan også forsøge dette. Er det nødvendigt, vil jeg foreslå at få den smurt som beskrevet herover.

Begynder den at drille, så få udskiftet den lille aktuator, som låser dækslet. Meget billigere end at skifte hele ladeklappen. Det kan du læse om her.

Tidsstyret opladning af bilen

Tidsstyring ID4

Man kan styre opladningen af bilen, i opladningsmenuen, hvor man kan angive ladetidspunkter. 

Altså i teorien.

Til om med softwareversion 3.0 virker det i hvert fald ikke.

Bilen starter godt nok med at lade, men stopper efter få minutter. Starter så igen en times tid efter, og lader i få minutter.

Vi har droppet det, og bruger Clevers Intelligente Opladning til at styre det i stedet. Det virker hver gang, og er meget nemmere, da der ikke skal programmeres tidspunkter.