Olieskift på differentiale

ATF D6 olie

Jeg har droppet service på vores Leaf, da garantien på både bil og batteri er udløbet, og da Nissans kulance er ikke eksisterende, søgte jeg rundt for at finde en gør det selv gruppe for Nissan Leaf.

Fandt denne gruppe. Der er virkelig megen hjælp at hente der.

Spurgte ind til service, og fik lidt tips, men meget af det kendte jeg til i forvejen.

Men ikke dette. Skift af olie på differentialet.

Kunne i vores servicepapirer fra Nissan se at det aldrig er blevet skiftet, og bilen har kørt 163.000 km.

Fandt en denne video, som nemt forklarer hvad der skal gøres, og hvordan.

Bemærk at det er nøjagtig samme fremgangsmåde på en 40 kWh.

Du skal dog lige på indkøb først.

ATF D6 olie. Der skal bruges 1,41 L. Koster ca. 165 kr./0,95 L

2 nye pakningsskiver, til boltene, så olien ikke løber ud. Kobberpakninger som måler 18x22x1,5 mm. Søg på Google. Fandt dem hos Gmoto.dk

Se videoen et par gange, inden du går i gang.

Overvejede at lave det i indkørslen, men Googlede efter et “Gør det selv værksted” på nettet. Meget nemmere, og så er det indenfor.

Årsagen til at det skal skiftes, er at der med tiden kommer metalspåner i olien, som det ses på videoen. De samler sig heldigvis på bundpropperne, da de er magnetiske.

Al olie mister smøreevnen med tiden, så det er en god ide at skifte den en gang i mellem.

Specielt i kulde er det en fordel med en god olie, da bilen vil køre en smule længere pr. kWh, som han oplyser i videoen.

Og så er frisk olie altid en god ting for noget som skal smøres kontinuerligt.

Vender tilbage med en update i 2025, når jeg har fået det skiftet