Nødåbning

Nødåbning af Type 2 stik

Dækplade motorrum
Plastlåse til dækplade
Låsemotor

Du kan være så uheldig, at låsemotoren til Type2 stikket, går i stykker mens stikket er i.

Dette gør at du ikke kan få stikket ud, via tryk på nøglen.

Den tidskrævende løsning er at ringe efter vejhjælp, og få dem til at fikse det.

Er du lidt snild på fingrene kan du gøre det på få minutter selv.

Forrest i motorrummet er en dækplade i hele rummets bredde.

10 små plastpropper holder den på plads.

Løsn dem, ved at føre en flad skruetrækker ind under den runde del i midten, og vrid den forsigtigt op.

Når midten er 3-4 mm oppe, kan du trække hele delen op.

Undgå at tabe dem ned i motorrummet. Der er en dækplade under bilen, så de er ikke nemme at få fat i igen.

Når du kigger inde fra motorrummet, og ud mod stikkene, kan du se låsemotoren.

Der sidder et hvidt hjul på venstre side af den.

Ved siden af hjulet er der støbt en pil i plasticen.

Drej det hvide hjul indtil du møder modtand. Det skal drejes nogle omgange.

Nu skulle palen gerne være kørt op, så du kan få Type2 stikket ud.

Årsagen til at den ikke kom ud, når du trykkede på nøglen, er et knækket tandhjul.

Det skal du få fikset hurtigst muligt, da du ellers risikerer at tænderne på tandhjulet slides i stykker.

Selve reparationen kan du læse om her, og  du kan kontaktes på mail via linket på forsiden, hvis jeg skal fikse det for dig.

Tør du ikke bruge Type2 stikket, så kan du bruge ChaDeMo stikket uden problemer, da det låser fast via stikket på hurtigladeren.

Se denne video af hvordan ovenstående gøres. Det er måske nemmere end beskrivelsen, at forholde sig til.

Husk at sætte dækpladen på igen, da der ellers kan komme vand ned på bagsiden af stikkene.

Vand og højspænding er ikke den bedste kombination.

Håber du fik stikket fri, og kom videre.