Mormorlader

Mormorlader

Mormorlader

En nødlader kaldes også en mormorlader.

Den giver ikke så mange kW, men man kan med tålmodighed få ladet bilen op.

I den ene ende har den et 230V stik, med jord, og i den anden ende et Type 2 stik.

Nogle modeller kan indstilles i ladestyrke fra 6A-16A.

Nogle bilmærker har det som standardudstyr, og ved andre skal man selv købe den.

En nødlader er dog ikke ufarlig at bruge, da en almindelig stikkontakt kun er sikkerhedsgodkendt til 10A i max 2 timer.

Bruger man den i længere tid kan kontakten blive så varm, at den selvantænder, og derved risikere at brænde huset ned til grunden.

Er man usikker på installationen så lad ikke med mere end 6A.

Det bedste man kan gøre, hvis man vil bruge den permanent hjemme, som vi gør til Leafen, da den kører så lidt, er at få lavet eget 16A relæ,

og fra det en ledning uden nogen samlinger, ud til hvor man vil sætte nødladeren i. Gerne et 16A CEE stik, med 230V udtag også.

Grunden til at der ikke skal være samlinger, er at samlinger kan blive dårlige med tiden, og derved blive varme og selvantænde.

Så er man dækket ind, og der er udtag til støvsugeren også.

Ved at der er et relæ, en ledning i den rigtige dimension, og et ordentligt udtag, mindskes brandfaren betydeligt.

Det 16A relæ er beskyttet af HPFI relæet, som vil slå fra ved evt. fejlstrøm.

Vores Leaf lader med 5,2% i timen på en nødlader, og det er rigeligt til vores behov til Leafen.

Ved mormorladning skal man være opmærksom på at der kan være at stort ladetab. Helt op til 20%. 

Man kan også købe en transportabel lader, som er væsentlig bedre, og hurtigere. Denne vil jeg komme ind på i et andet afsnit.

Ekstra udstyr til mormorladeren

Diverse aadapterstik

Jeg lavede dette sæt, da vi købte Leafen, for jeg ville ikke stå og mangle strøm, og så kigge på et stik som jeg kunne have brugt, 

hvis jeg havde haft den rigtige adapter med.

Set fra venstre:

32A CEE stik til 230 V

16A CEE stik til 230V

10A CEE stik til 230V

Gammeldags komfurudtag til 230V, og i det et Schucko 230V til 230V dansk stik.

Det gammeldags komfurudtag har vi brugt rigtig meget, da min svigerfar har et svejseværk, med egen gruppe, og en ledning uden samlinger, så det var perfekt at lade på, da vi næsten altid overnatter, og så har bilen været ladet til 100% inden hjemturen.

Spurgte ind til det, da det er et ældre hus, men det var lavet rigtigt, da et svejseværk kræver en del strøm, og har aldrig haft problemer.

Køb stikkene i en god kvalitet, og ledningen i 2,5 kvadrat gummikabel. Ledningen kan man købe i Bauhaus i den længde man har brug for.

Bare sørg for at der ikke er afisoleret mere end nødvendigt, og at alle forbindelser er spændt godt, og check at de sidder godt fast i aflastningsbeslagene.

Schucko adapteren er guld værd, når man er uden for Danmark. Det er der en fin historie om under “Historer” 

Ellers er det kun den 32A adapter der har været i brug, da bilen ikke var ladet en dag jeg skulle på arbejde, og fik lov at lade på jobbet, så jeg kunne nå hjem igen.

Husk altid at spørge hvor du sætter laderen til om det er ok for ejeren. Hos nogle firmaer er det fyringsgrund at lade uden tilladelse. 

Inden energikrisen gav vi konsekvent 2,5 kr./kWh for at lade hos familien. Så var strømmen helt sikkert betalt.