Alt det du bare må vide som ny elbilejer
Alt det du bare må vide som ny elbilejer
Jeg havde givet min kone et ophold på 3 nætter i Harzen i fødselsdagsgave i 2019.
Havde godt nok luret på de 650 km derned i en elbil, men lidt skriveri i FDEL gruppen på Facebook, gjorde at jeg godt turde tage chancen.
Fik bestilt turen og konen fik gaven, som hun var meget begejstret for, men hun spurgt også ind til om det nu gik i en elbil.
Vi havde 3 valgmuligheder
Brugte en del til på ABetterRoutePlanner (ABRP) og fik lavet en god plan, og en liste med adresser og postnumre på laderne, for så var det bare at følge den, og så var alt jo godt, i teorien.
Turen derned stod til 8,5 time, dertil skal lægges 45 minutter til at komme fra Midtfyn til Bøjden, og en time til at sejle. I alt 11 timer og 15 minutter. Det tog 13 timer og 30 minutter.
Turen til Harzen
Vi startede hjemme fra torsdag morgen 6.10, og var ved færgen i Bøjden 6.45. Den sejlede kl.7.00 og vi var på Als 7.55. Alt gik efter planen.
Første stop var sat til at være i Wittgenstein, Busdorf, hvor der er en Allego lader, som kan startes med et Maingau kort. Den fandt vi, man kunne så konstatere at ChaDeMo og Type 2 ikke virkede.
Der var så en fin lader ved siden af, som vi ikke kunne aktivere med en eneste af alle de brikker vi har i bilen, og der var symboler af Visakort på standeren, men det skete der heller ikke noget ved.
Vi gav op og fortsatte til Clever i Österrönfeld. Den var ledig og fik ladet og kom videre. Har selv Clever, men Clever i Tyskland er med i abonnementet.
Den liste vi havde lavet hjemme fra, var vi nu lidt usikre på. Havde dog lært på den hårde måde at det er smart lige at checke på Plussurfing og Plugshare appene, om laderne dur
Vi fortsatte til Clever i Quickborn. Der holdt der en Ioniq som var omkring 35%, men de lader jo hurtigt.
Fik en snak og fik ham til hurtigt at stoppe ladningen, så vi lige kunne se om ChaDeMo stikket virkede. Det gjorde det.
Han fortsatte så med hans ladning, vi satte stikket i vores, og når han var færdig, skulle han nok sætte vores i gang. Han forklarede vejen til nærmeste toilet, og da vi kom tilbage, var bilen i gang med at lade.
Næste ladepunkt blev i Lüneburg. Vi afveg fra listen, da det gik op i hat og briller, med km mellem laderne.
Så mens vi ventede i Quickborn, var det i gang med Apps, og vi valgt Lüneburg. Der er der nemlig to ChaDeMo ladere. Tastede den første ind, som ligger ved banegården, i et parkeringshus, så det måtte jo bare spille.
Fandt nemt frem, og efter at have været 5 etager igennem, og havde givet op, stod den så lige så fint ved udkørslen. Fik den i gang, uden nogen former for brik, men den ladede kun 17 KW og kun 10-15 sekunder, så døde den. Det prøvede vi 3 gange så lærte jeg den nogle ikke så pæne danske gloser, og vi kørte videre, til den anden lader i byen.
En Allego, som stod til at virke i Appen , hvilket den også gjorde. Vi fik lidt at spise imens den ladede, og fandt næste lader ved McD i Wolfsburg.
Laderen i Wolfsburg, også Allego, virkede som den skulle, og nu var der styr på at få den startet, så det var lige så nemt som herhjemme med Cleverbrikken.
Kunne godt se på tiden at vi nok ville være presset med at nå hotellet inden 20.00, så konen ringede til dem, og forklarede at vi lige skulle lade i Goslar inden vi kørte op på bjerget hvor hotellet ligger.
Det skulle vi slet ikke spekulere på, da de havde mulighed for opladning. Stik modsat besked af hvad vi havde fået at vide på mail 3 uger før.
Men det var jo fedt, for så kunne vi være på hotellet 19.30, og nå aftensmaden inden køkkenet lukkede.
Leaften fik lidt at leve af de sidste stykke, og havde jeg kendt forbruget op af et bjerg, havde vi nok kommet frem 10 minutter senere.
Vi fandt et lille fint og rigtig hyggeligt hotel, næsten helt oppe på den anden side af toppen. Hotelejeren havde en kabeltromle, og en stor pose den kunne være i, så den ikke blev våd. Kanon tænkte jeg og fandt mormorladeren frem.
Så døde det hele lige der. Der må jeg indrømme at min glæde ved elbiler forsvandt som dug for solen.
Han havde selvfølgelig en kabeltromle, en tysk en, med Schuko stik. Der er det ikke muligt at sætte et dansk stik i.
Rodede hele bilen igennem, og nej, lige det overgangsstykke havde vi ikke i bilen.
Vi måtte ind og spise, inden køkkenet lukkede, og så måtte vi tage den derfra. Det var en lidt trykket stemning, mens vi spiste. Men en stor fadbamse hjalp på det
Jeg foreslog at vi kunne prøve at køre til Goslar næste dag. Vi havde jo 3%, men 15 km til laderen, og det var jo ned af bakke, og der er en buffer i batteriet osv. Det faldt ikke i god jord.
Så siger konen, om der ikke er noget med at vi har vejhjælp i hele Europa, når vi får lavet service hos Nissan. Fandt nummeret, som er sat indvendig i handskerummet, af Nissan Svendborg, og fik ringet.
Flink ung mand som dog blev noget stille da jeg fortalte hvor vi var. Han skulle lige læse lidt op på det, da det var sjældent at de skulle hente nogen uden for Danmark.
Fik givet ham alle detaljer, og vi aftalte at de skulle hente os fredag mellem 10 og 11.
En halv time efter kom der en SMS at, det hele var på plads og at vi ville blive afhentet som aftalt.
Fredag morgen vågnede vi, noget døde i hovedet begge to, da vi begge havde drømt alt muligt tåbeligt om opladning af elbiler
Der kom en flink mand fra ADAC 10.30. Fik ham forklaret problemet, og så spørger han som det første om vi ikke savner en benzin/diesel bil. Lige der gjorde vi, men fik forklaret at vi skulle ned til ChaDeMo laderen i Goslar, og hvorfor det skulle være den og ikke en alm ladesøjle, så han blev også klogere på ladning.
Vi fik en god snak på vej til Goslar, og vi havnede ved laderen som heldigvis var fri
Laderen er privat opstillet af Hr. Olbrich, som har firmaet den står ved. Det er samme type som Clevers, og kan startes med Plugsurfingbrikken.
Vi fik en snak med ham, og det viste sig at den Tesla model S som stod udenfor, også var hans, og at hele firmaet kun handlede med elektriske ting. Scootere, motorcykler, ting til ”smart hjem” og der var solceller koblet på en powerwall, og det hele sat rigtig lækket op, og nemt at overskue.
Han ringede rundt, og fortalte at Expert, samme kæde som i Danmark, havde et overgangsstik, fra DK-Schuko. Fint nok, vi gik om til Expert, men det stik de havde førte ikke jordbenet med.
Det duede så ikke. Videre til byggemarkedet ved siden af. De havde heller ikke sådan et stik. Så siger konen, at hvad med det stik der sidder på vores egen kabeltromle. Kan det ikke skiftes.
Selvfølgelig da. Hen og finde et Schuko stik og en skruetrækker, og tilbage til bilen som nu var på 100%
Vi syntes at vi trængte til noget andet end elbiler, så vi kørte til Quidlinburg. En 1300 år gammel by. Så hyggelig og imponerende.
Her gik vi rundt 3-4 timer og var inden på en cafe. Den så ikke ud af meget udefra, men pga. den lå i de gamle huse, var det op og ned at trapper, og man sad i flere forskudte plan. Sindsygt hyggeligt sted.
Vi vendte næsten hjemad til hotellet. Der var der så en dims i vejsiden som syntes at den skulle tage et billede. De billeder er heldigvis billige i Tyskland.
På hotellet fik jeg skiftet stikket på forlængerledningen. Så virkede det sgu. Langt om længe. Det blev fejret med god mad og ekstra rødvin og fadøl til maden og bagefter.
Næste dag var det meningen at vi ville have været med toget op på Bloksbjerg, men det var så tåget at det ville vi ikke bruge tid på.
Så blev enige om at udforske Goslar i stedet.
Nu var bilen på 92% og så blev vi da nysgerrige på om vi kunne have nået ned til laderen med kun 3% tilbage. Fra hotellet og til højeste punkt brugte vi de 3%, og var så enige om at det var vist godt vi ikke prøvede at køre ned selv.
Da vi nåede ned, 300 højdemeter senere, var der kommet 2% på batteriet, og fra bunden af bjerget og ind til laderen er der 3-4 km bykørsel, så det havde kunne lade sig gøre, men det er jo altid nemmere at se i bagklogskabens ulideligt klare lys
Hjemturen
Vi var enige om at hjemturen ikke skulle være af småveje også, da det tog alt for lang tid, så vi brugte ABRP, og valgte motorvej med 95 km/t.
Der sagde ABRP 8 timer og 45 minutter. Vi brugte 10 timer
Vi havde lagt første stop hos Aral i Uelzen. Den var umulig at få gang i, men med en god buffer, vi ankom med 36%, kunne vi fortsætte til Lüneburg, hvor vi også ladede på vej ned.
Det var jo nemt. Vi vidste hvor den var og hvordan den virkede.
Videre til Clever i Qiuickborn, og videre til Clever i Padborg.
Her holdt der en Ioniq, men han kørte med det samme, så det var heldigt.
Videre til UFC laderen i Frederecia. Der var fyldt på alle pladser, men heldigvis en Ioniq foran os, som kun manglede 10 minutter, så vi fik en god snak, men vi ventede.
Der ramte vi desværre Rapidgate. Kun 35 KW, da gennemsnitstemperaturen på batteriet var nået 46,5 grader.
Sidste stint hjem, hvor vi landede med 13% (Så ladede for meget i Frederecia)
Det nørdede
Turen derned.
Max 95 Km/t og undgik motorveje. Brugte en del tid omkring Hamburg, så det sænkede snittet en del, men alle de opbremsninger og accelerationer bruger strøm, så vi havnede med et snit på 15,8 KWh/100 km og en gennemsnitsfart på 47 km/t, også pga. tid ved defekte ladere og skulle finde andre.
Turen hjem
Max 95 Km/t på motorvej. Fandt ikke en eneste lastbil at surfe bagved, da det var søndag. Kun et mobilhome, over en ganske kort distance, da han kørt 115, og det fik temperaturen i batteriet til at stige, så hurtigt tilbage til 95 Km/t igen.
Forbruget hjem blev 13,7 KWh/100Km, og et snit på 75 Km/t
At vi selv ved 95 Km/t rammer Rapidgate med en udetemperatur på 8-13 grader, gør at vi ALDRIG kommer på langtur om sommeren i vores Leaf 2. Håber man kan leje en Tesla i Flensburg til en god pris.
Derned undgik vi Rapidgate, men nok kun fordi temperaturen var 1-7 grader.
Starttemperaturen på begge ture var 10 grader på batteriet
SoH faldt kun 0,03% på 1365 km
4 år senere.
Det længste Leafen har været sydpå siden denne tur er Fleggaard i Harrislee, og den kommer aldrig længere sydpå.
Vi har siden fået en ID4, som klarer alle langture, og Leafen triller kun rundt på Fyn, som pendlerbil, og det gør den rigtig godt.
Det var set i bagkundskabens ulideligt klare lys, en god, sjov og lærerig tur, bagefter.
Lige da vi stod i det, på et mørkt bjerg, eneste vej ud var op af bakke, og et stik der ikke kunne lade en flad bil, der lærte både bil og kone, hvad jeg mente om elbiler, men nu runder vi snart 230.000 km i elbil, så helt skræmt blev vi ikke, men vi lærte en masse 🙂