Intelligent opladning

Intelligent opladning med Clever app

Clever forside
Clever planlægning
Clever tidslinje
Clever samarbejspartnere

Intelligent opladning, som Clever tilbyder, er smart, men for at udnytte det maksimalt, er her en gennemgang af appen.

Første billede, Clever forside, viser forsiden på appen.

Klokken øverst til højre, er til en side med artikler og nyheder fra Clever

Feltet ladeboks, viser dit oprettede ladested, og at bilen ikke er tilsluttet, eller afgangstidspunkt, samt hvor meget der er ladet denne gang. 

Feltet under viser forbruget for den måned vi er i gang med, samt hvor mange % der er ladet ude og hjemme.

Har du flere abonnementer, kan du klikke der hvor der står Clever One, og en pil, så kommer de abonnementer frem, som du har.

Du kan trykke på Se forbrug, og se hvad der er ladet hver dag. Der er en masse indstillinger, for forskellige perioder, som du kan lege med, samt oversigt over dine ladninger for den periode du har valgt. Så kan du se nøjagtig hvor mange kWh der er ladet hver gang.

Trykker du på firkanten hvor der står 06:30, kommer du til den side hvor du indstiller intelligent opladning. Billedet Clever planlægning.

Vores står fast til 6:30, da den så vil lade om natten, i de fleste tilfælde. Kommer vi hjem og sætter den til om eftermiddagen, vil den lade til kl. 17, hvor nettariffen stiger, og starte igen senere.

Du kan nemt ændre dette ved at trykke på knappen med klokkeslettet. Bare husk at trykke “Gem” når du er færdig.

Her indstilles også hvor mange kWh der skal lades.

Nogen laver en udregning, og har en liste liggende i bilen. Andre automatiserer det på telefonen. Denne video forklarer det fantastisk til Iphone.

Bruger selv denne måde, som er hurtig og nem. 

Du skal bruge lidt data, og se logikken i det, så er det nemt.

Batteristørrelsen på din bil: 77 kWh i vores tilfælde.

Hvor mange % er der på bilen inden du vil lade. Vi siger 23%

Hvad vil du lade den op til. 80% er vores standard indstilling, med mindre vi skal på langtur. Det er i bilen du skal sætte dette, ellers lades der til bilen er fuld.

Så har du de tal du skal bruge

Formlen er:

Batteristørrelsen X De % der skal lades / 100.

77 x (80-23)/100

Eller endnu nemmere (Batteristørrelse x 0,XX, hvor XX er de % du vil lade) 77 x 0,57 = 43,89 kWh. Her sætter jeg den gerne til 45% da der er lidt ladetab.

Grunden til at du skal regne det ud, er at bilen så vil lade i ca. 4 timer, og gøre det i de 4 billigste timer.

Midt på siden står hvor meget der er ladet på den igangværende ladning.

Når du har angivet det du vil lade, får du vist en opladningsoversigt. Billedet Clever tidslinje.

Den viser tilslutningstidspunkt. En kort opladning på et minut. Hvornår bilen er startet med at lade og hvornår den sluttede.

Clevers tilbagebetaling er gennemsnittet mellem kl. 23-06 set over en måned, og lader du udelukkende når det er billigst, kan du nemt holde den pris du giver for strømmen, under det Clever tilbagebetaler, og derved tjene på det. Det er dog ikke alverden, men så er din maxpris 799 kr. pr. måned. 

Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, er det også bedst at lade når strømmen er billig, da en lav strømpris er lig lav belasting på nettet, som man kan se om natten, og er strømmen billig i løbet af dagen, er det pga. solceller og vindenergi. Gør alle det smart, og lader når belastningen er lav, behøver vi som samfund ikke investere så meget i at udbygge elnettet, og der er kun os forbrugere til at betale.

Et lille tip er at lade i weekenden, da strømmen gerne er billig der, da behovet ikke er så stort, da mange virksomheder er lukket ned. Det gælder ikke hver eneste weekend, men det sker ofte.

Vælger du Clever Power, som er Clever som strømleverandør til husstanden, bliver alt forbrug gennem boksen modregnet 1:1, men det kræver at Intelligent Opladning er slået til altid. Du må dog gerne slå det fra, for hver opladning hvis du har brug for det. Du vil derfor kun få en regning på det forbrug dit hus har.

Tandhjulet oppe i hjørnet leder til en side med oversigt over de valg du har slået til.

Intelligent opladning er som standard slået til. Skal du lade her og nu, uanset strømpris, slår du det fra, og bilen lader med det samme.

Dette kan du også gøre på siden, Clever planlægning. Når bilen er sat til, får du muligheden nederst på siden.

Klikker du på den kommer du til siden, Clever slå IO fra, hvor du kan vælge om det skal slås fra i 60 minutter, eller til bilen er opladet til den % du har sat i bilen.

Bemærk at Intelligent opladning bliver automatisk slået til, så snart du tager stikket ud af bilen.

Og tilbage til siden, du kommer til ved at klikke på tandhjulet, på siden Clever planlægning.

Strøm til klimastyring. Tillader at bilen bruger strøm fra ladeboksen, til at varme/køle kabinen, så du har f.eks. 80% ved afgang, da det ikke har brugt fra batteriet. Kræver at du slår klimastyring til i din bil. Clever aner ikke hvornår du reelt kører, i forhold til det tidspunkt du har fortalt at bilen skal være færdig. 

Top op med god energi. Vores er slået fra, da den jo har fået det den skal inden afgangstidspunktet, og bilen vil alligevel ikke modtage mere, da den lukker af ved 80%. 

I bunden af skærmen er der et kort. Det viser alle Clevers ladere.

I øverste højre hjørne er der et filter hvor du kan indstille hvilke stik du vil bruge, samt hastigheden på de ladere du vil se.

Nederst er en knap til en liste over Clevers samarbejdspartnere. Bemærk at det KUN er EWII, dog ikke alle ladere, og Uno-X som er med i dit Clever One abonnement.

I hverdagen bør du kunne klare dig med Cleverladere, med alle dem der efterhånden er. 

Resten er afregning ved kasse 1. Lad være med at bruge det. Det er ligesom roaming på telefonen i gamle dage. Alt for dyrt.

Brug udbyderens egen app/brik, det er som regel billigere.

Under Profil, kan du se dine brikker, numrene på dem, og også bestille nye.

Her finder du også FAQ og privatlivspolitik.