Inderskærm

Rens af inderskærm foran

Leaf inderskærm
Plastlås
Jord, skidt og blade
Masser af skidt

Så et opslag på Facebook, om at skidt samler sig bag inderskærmene ved fordækkene. 

Valgte at undersøge det på vores, nu den havde rundet 6 år.

Der var fuld gevinst. Masser af jord og blade.

Det er ikke så godt , da det hviler på vangen, og den vil derfor ruste med tiden.

Det er rimeligt nemt at kontrollere og rense.

Drej hjulet, så der er plads til at arbejde.

Løsn de to skruer. Der kan godt sidde skidt i kærven. Krads det ud med en lille skruetrækker.

Løsn derefter de to plast propper som låser inderskærmen fast. Gør det forsigtigt, så de ikke går i stykker.

Stik en skruetrækker ind som vist på billedet, og lirk midten udad, til den er 4-5 mm ude. Så skulle den kunne trækkes ud.

Tag nu i plasten og vip inderskærmen så langt ud at du kan se ind, og få fingrene ind.

Skrab det værste skidt ud.

Jeg valgte at spule det sidste skidt og jord ud. 

Der er alligevel fugtigt, men hellere helt rent og fugtigt, end der sidder skidt tilbage som kan holde på fugten.

Så er det bare at sætte skruerne i igen, og derefter de to plastlåse.

Når de er i bund, trykkes midten ned, så den låser.

Det tog ca. 15 minutter at rense begge sider.

Der var mest i passagersiden, nok fordi vi bor på landet, og af og til kommer ud i rabatten, når vi skal passere andre biler på de smalle veje.

Skal også have checket ved baghjulene, men det er ikke nemt at komme til, før dække er afmonteret.

Så det må vente til foråret, når sommerdækkene skal på.

Vender tilbage med resultatet af den undersøgelse senere.