Faseensretter

Faseensretter

Faseensretter

En faseensretter, er en transformator, som samler 2 faser til 1 fase.

Den sidder mellem eltavlen og din ladeboks.

Den var meget brugt til f.eks. Leaf, da den kun kan lade på 1 fase, dvs. 3,7 kW.

Ved at man samler 2 faser kan den så lade med 7 kW.

Da man ikke må belaste nettet med mere end 16A pr. fase, på husinstallationer, har man så lavet denne boks, som løser det problem.

Der er dog noget tab, ved at samle faserne, da der sidder en kæmpe spole inde i boksen, og den udvikler varme.

Der er altid et tab, og en varmeudvikling ved at ændre på strøm. 

Vi købte boksen sammen med Leafen, da det var et produkt som Clever tilbød på daværende tidspunkt.

Havde den ikke været på markedet, havde vi ikke købt Leafen, da den så ikke kunne nå at lade op hver nat, med det kørselsbehov vi havde i den, på det tidspunkt.

Clever har den ikke mere i deres sortiment, og man må ikke bruge den sammen med de nye Cleverladere.

Kan du være heldig at finde en brugt, så check lige op på, om den må bruges sammen med den lader du har.

Det er nemlig ikke ret mange ladebokse, der kan arbejde sammen med en faseensretter.

Der er dog EVTUN som sælger ladebokse med indbygget faseensretter, men den kan så kun bruges på 1 fasede biler, og ikke 3 fasede, men en mulighed hvis man har behov for at lade hurtigere.

Vær dog opmærksom på at EVTUN har et standby forbrug på 11W, som giver et årsforbrug på 53 kWh. Sidder den indenfor får du noget af det retur, da det bliver omsat til varme, som boksen vil afgive. Ved opladning har boksen et tab på 4-5%.

Skal du have en Clever faseensretter sat op, så vær opmærksom på at den godt kan brumme en del. 

Så få den gemt godt af vejen, så du ikke kan høre den, men den skal samtidig kunne komme af med den varme den udvikler.

Den skal dog sidde tørt, da kassen ikke er vandtæt.

Den kræver også en solid installation, da den vejer ca. 35 kg.

Har du en faseenretter, som vi havde til Leafen, og køber en bil der kan lade på 3 faser, skal du så til at vælge, da du ikke kan have faseensretter på en 3 faset bil.

Der er to muligheder. 

1. Fjern faseensretteren, og få ladeboksen indstillet så den lader på 3 faser. Derved vil din enfasede bil lade på 1 fase, og den trefasede på 3 faser.

2. Behold din nuværende installation, og få en ladeboks mere sat op.

Så kan du lade 2 biler samtidig, men få først undersøgt, hvor mange Ampere du har ind i huset.

Lader du din 3 fasede bil trækker den 16A og den 1 fasede bil vil trække 7A. Så er der ikke meget tilbage, hvis du kun har 25A ind i huset.

Lader de ikke samtidig, bør det ikke være et problem.

Vær opmærksom på at begge ladere skal have sit eget relæ i eltavlen, så de er beskyttet mod overbelastning. Læs mere om det på siden Opsætning.