Opladningen er styret af bilens BMS, Battery Manegement system, som er en enhed som overvåger opladningen.
Hvis man oplader med Mormorlader eller Type 2, er der ingen kommunikation, mellem bil og lader, da det ikke er indbygget i laderen.
Bilen kan nemt klare den effekt der lades med på disse, så den tager i mod det den kan få.
Det varierer fra bil til bil, hvor meget der kan lades med, når man bruger Type 2, og er det Mormorlader, er det Mormorladeren der bestemmer, da den som regel ikke lader med ret mange kW.
Er stødt på spørgsmålet nogle gange nu:
Hvad sker der hvis jeg sætter min bil som kan lade med f.eks. 150 kW, til en 300 kW lader?
Du kan sætte din bil til en hvilken som helst lader. Om den giver 50 kW eller 500 kW betyder ingenting.
Nå man lader på hurtigladere og lynladere, snakker bil og lader sammen inden opladningen går i gang.
Bilen bestemmer suverænt hvad den vil modtage af kW.
Bilens ladekurve bestemmer hvor meget bilen må modtage ved en given SoC.
Er batteriet for koldt eller varmt, vil bilen automatisk sætte ladehastigheden ned, for at beskytte batteriet.
Batteriet skal på mange biler helst være omkring 25-30 grader, for at det vil lade med maksimal hastighed. Husk at den kun lader max ved lav SoC.
Se ladekurven for din bil. Den kan du sikkert Google, hvis den ikke er i din manual.
Du behøver aldrig bekymre dig om, om din bil vil få for meget strøm, selv om laderen har en meget større effekt, end bilen kan modtage.