Hvad koster det at have en elbil i forhold til en fossilbil

Spar penge på din elbil

Mange kigger udelukkende på prisen når der skal vælges bil. Man har selvfølgelig et budget der skal overholdes, og man ender med at sige at der f.eks. må bruges 300.000 kr. på en ny bil. 

Det giver også mening, hvis du igen ville købe en fossil, da der ikke er den store forskel, fra model til model, med hensyn til service, brændstof, og reparationer.

Det er der til gengæld ved en elbil.

Man kan sige, at jo længere du kører om året, jo dyrere elbil har du råd til. Årsagen er, at kører du langt, er din udgift til strøm max 799 kr., hvis du f.eks. vælger Clever One.

Hvornår Clever One kan betale sig, kan du beregne her, ud fra din situation.

Det er fordi prisen er fast, uanset om du kører 1 km om måneden eller 10.000 km. Så jo længere du kører, jo billigere pr. km, i hvert fald set på brændstofudgiften.

Værditabet øges jo længere du kører, men det gælder både for fossil og elbiler.

evdatabase.org kan du finde den model som du er interesseret i. Der kan du se en masse oplysninger. Bla. bilens forbrug ved forskellige hastigheder, og sommer/vinter. Jeg tog alle tallene og fandt gennemsnittet. Det passede meget godt for vores ID4. Vi ligger normalt lidt højere end gennemsnittet, da vi kører meget motorvej med 130 km/t.

Ud fra dine km om året, kan du regne ud hvor meget strøm du skal bruge. Lad os sige at du kører 30000 km, og bilen har et snit på 5,4 kWh/100 km.

30000/5,4 = 5.555 kWh pr år. Dem skal du selvfølgelig betalte for ved dit elselskab, i første omgang, men lader du smart, når det er billigst, f.eks. med Clevers Intilligente Opladning, IO, går det stort set lige op med det du får i tilbagebetaling. 

Endnu nemmere med Clever Power som leverandør. De tager dit forbrug til ladeboksen, ud af regningen, så du kun betaler det du plejer.

Men uanset hvad betaler du 799×12 = 9.588 kr. om året. 

Havde du kørt i en benzin, med en liter pris på 13,50 kr. og 16 km/L havde det kostet 25.312,50 kr. om året. 

Der har du de første 15.000 kr. sparet om året, som i stedet kan bruges til afdrag.

Forsikringsmæssigt skal du virkelig se dig for. Der er selskaber som virkelig flår elbilejere, hvis de bare accepterer det første tilbud. Det dyreste tilbud vi fik var 16.000 kr. om året. Vi endte på 6.000 kr. om året for vores ID4. Stort set samme pris som vores gamle Seat Ibiza 1.2 diesel. Begge med fri km.

Service er også en vigtig parameter i økonomien. Nogle bilmærker vil have bilen til service for hver 15.000 km, og andre som vores ID4, hvert andet år uanset km.

På den post kan der være meget at spare. 15.000 km mellem service er vanvittigt, med det der bliver lavet. Det er nærmest bare en gennemgang, lidt smøring et nyt filter, og rens af bremserne, hvis du ikke kan det selv. Kører du langt, kan det blive mange service på et år.

Dæk er er mange historier om på nettet. Elbiler slider dem så hurtigt, fordi de er så tunge, og alt muligt andet. 

Virkeligheden er, at de har holdt længere end på vores fossiler. Leafen klarede ca. 75.000 km på et sæt dæk. ID4´eren klarede 50.000 km på bagdækkene og 65.000 km på fordækkene. De er ikke ens i størrelse og kan derfor ikke byttes rundt. Det er absolut ikke fordi vi kører mormorkørsel, at de har holdt så længe 🙂

Men synes du det er fedt at prøve at slå rekorden fra 0-100 km/t i hvert eneste lyskryds, holder de selvfølgelig ikke så længe.

Prisen på dækkene er dog højere, da de er bredere og større i diameter, og skal kunne klare en højere vægtbelastning. Men ser du dig for, og f.eks. køber vinterdæk om foråret, og sommerdæk lige før vinter, kan du finde rigtig gode tilbud. Sparede 30% på nye vinterdæk i April måned.

At vælge 19″ i stedet for 21″ er godt for dit elforbrug, da 19″ kører lidt længere, og de er også billigere i indkøb. Meeeen 21″ ser bare bedre ud 🙂

Vigtigst af alt er at du er efter dine bremser, så de ikke ruster. Prisen på reservedele ved de forskellige udbydere er ikke værre end til en fossilbil, men bruger du dem ikke, så de hele tiden er fri for rust, skal de skiftes ofte, og det koster, hvis du ikke kan gøre det selv

Undgå rustne bremser, ved en gang om dagen at få brugt bremserne.

Vores Leaf runder 160.000 km lige om lidt og den har kostet 14.000 i service på 6 år. Nye skiver/klodser bagpå 957 kr. Nye skiver og klodser foran 1.070 kr. 12V batteri til 1.300 kr. og vinduesviskere til samlet 800 kr. Der røg en tågelygte foran pga. stenslag, til 2.000 kr., men det kan bilen jo ikke klandres for. 

Den suverænt billigste bil vi nogensinde har haft driftsmæssigt. Leaf er generelt i den gode ende hvad angår holdbarhed og driftssikkerhed. 

Om du er til de serviceaftaler som forhandlerne tilbyder, er op til din mavefornemmelse. Det tilbud vi fik på Leafen havde kostet 43.500 kr. på de 6 år. Vi var jo ikke engang i nærheden af det beløb, og valgte det heldigvis ikke. Det kan dog give ro i maven, da du kender økonomien mange år frem.

Så når hele regnestykket laves, kan du købe en dyrere elbil end fossilbil, og sidde for samme beløb om måneden, da den er billigere i drift, men dyrere i afdrag.

Den Seat Ibiza vi havde til 170.000 kr. Købt uden udbetaling, over 8 år, gjorde det virkelig godt. På 200.000 km var det minimalt hvad der gik i stykker.

Købte så Leafen til 325.000. Ingen udbetaling, og også over 8 år. Næsten dobbelt så dyrt afdrag.

Når måneden var omme var Leafen 800 kr. billigere at have end Seaten, fordi vi sparede så meget på brændstof, og det var vel og mærke i 2018 hvor diesel kostede 9,50 kr./L. I dag der det væsentligt dyrere.

Sidst, men absolut ikke mindst. Billånet. Google er din ven. Der er meget at spare ved at bruge en times tid på nettet. Det behøver ikke være din bank, som låner dig pengene. Vi endte ved AL finans, selv om vi ikke har bank der. Deres elbillån var bare billigst da vi skulle låne. 

Prøv at lave det store regnestykke, inden du sætter max prisen. Regnearket er også godt at kunne vise banken, eller hvem der nu giver dig et lån, så de kan se hvorfor det er en god ide at låne dig pengene.