Hvor mange %

Rækkevidde

Du har sikkert hørt det før. Skal man lade til 80% eller 100%?

En god regel er, at har du ikke brug for 100% så lad være med at lade til 100%.

Mange kan klare sig med 80% som fabrikkerne anbefaler i det daglige.

Vi kører selv langt hver dag, og om sommeren lades den dagligt til 80%, og lander hjemme med 25-30%.

Om vinteren, pga. det øgede forbrug lader vi til 90%, og lander hjemme med 15-20%.

Man kan sagtens lade til 100%, men en god regel er, at man så kører kort tid efter, bilen har nået de 100%.

Problemet er at når batteriet er ladet helt op om natten, og temperaturen udenfor stiger i løbet af dagen, så er der groft sagt ikke plads nok i batteriet, 

og det slider på batteriet.

At efterlade en bil med få % er lige så slemt. Det har batteriet heller ikke godt af.

Det optimale er 20 til 80%, når bilen efterlades i længere tid.

Skal den stå i flere uger, f.eks. mens du er på ferie, så prøv at ramme omkring 50%. 

De fleste nye biler er nemme at stille til et max på 80-90-100%, eller man kan stille det i en app, eller som Clever har det med deres intelligente opladning, 

hvor man angiver afgangstidspunkt og det antal KWh man vil lade.

Ved du hvor mange % din lader fylder på bilen i timen, kan du også vælge at sætte en ladetid i bilen, og så er det dig der suverænt bestemmer, hvornår der lades. 

Så kan man også ramme de billige timer. Det er dog ikke alle biler der har den funktion.